De vedholdende rygter og påstande om, at røgpartikler fra danske brændeovne skulle være skyld i flere hundrede dødsfald om året, er nu for alvor manet i jorden.
Forskning på Københavns og Aarhus’ universiteter afslører, at påvirkning af brænderøg under selv ekstreme og urealistiske forhold hverken skader lungerne, kroppens celler eller kroppens funktioner i det hele taget.
Blev udsat for brænderøg i et tillukket kammer
Resultatet er fremkommet, efter at i alt 20 forsøgspersoner har været udsat for partikler fra brænderøg, medens de opholdt sig i et tillukket kammer.
“Vi kan kun se meget diskrete forandringer i luftvejene efter tre timers udsættelse, og selv den meget høje koncentration, vi har brugt, var ikke nok til at udløse svære symptomer,” siger professor Erik Siegsgaard, Institut for Folkesundhed-Miljø- og arbejdsmedicin ved Aarhus Universitet, og fortsætter:
“Måske ville den udløse symptomer hos astmatikere, men dem har vi ikke undersøgt i denne omgang.” (videnskab.dk)
Kunne intet måle på kroppen
Et andet hold fra Københavns Universitet har i forlængelse af samme forsøg undersøgt forsøgsdeltagernes kroppe uden for luftvejene for at finde ud af, om brænderøgen for eksempel stressede DNA, skabte betændelsestilstand i kroppen eller påvirkede blodkarrene.
Altså de skadelige påvirkninger, som man i forvejen kender fra trafikken. Men man fandt intet.
Resultatet af undersøgelsen af deltagernes kroppe var mindst lige så tydelig som undersøgelsen af deres luftveje. Timelangt ophold i et rum fuld af brænderøgspartikler påvirker ikke kroppen så meget, at det kan måles.
“Vi har tidligere fundet en effekt af trafikforurening i en lavere koncentration, så vi havde da en forventning om, at vi også kunne måle noget her,” siger professor Peter Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, og fortsætter:
“Men vi finder ikke nogen som helst effekt efter udsættelse for brænderøg i tre timer i en ret høj koncentration.”
Så megen brænderøg udsættes ingen for
Den koncentration af artikler, som forsøgspersonerne blev udsat for, ligger ifølge Peter Loft langt over, hvad man nogensinde kan risikere at blive udsat for på selv en kold vinterdag, hvor der fyres løs i brændeovnene.
“Vores forsøgspersoner blev udsat for en koncentration, der virkelig kunne mærkes i luftvejene, og det niveau vil man sjældent opleve, medmindre ovnen er i stykker, skorstenen fungerer virkelig dårligt, eller man har et åbent ildsted indendørs,” understreger professor Peter Loft.
Privat forening med erhvervsinteresser satte rygterne i gang
Det var den lille private forening, der går under navnet Det økologiske Råd, som sidste år satte gang i rygterne om, at brændeovne er rene dræbere.
I en pressemeddelelse påstod foreningen således, at en gennemsnitlig brændeovn forurener “330 gange så meget som et almindeligt kraftværk og 80 gange så meget som en almindelig lastbil uden filter.”
Alt dette skulle ifølge rådet skabe en række sygdomme og slå mindst 200 mennesker ihjel om året.
Medens den øvrige presse dengang gik ud fra, at Det økologiske Råd var en statsinstitution, kunne Den Korte Avis afsløre, at der var tale om en lille privat forening, der var dybt afhængig af midler fra Dansk Energi.
Dansk Energi er en paraplyorganisation, der repræsenterer blandt andre Dong Energi A/S, SEAS-NVE plus en række el-selskaber og fjernvarmeværker.
Altså varmeleverandører, der har en klar økonomisk interesse i at bekæmpe alternative energikilder såsom brændeovne.
En brændeovn sparer kloden for fem tons CO2
Set ud fra et miljøpolitisk perspektiv er der al mulig grund til at anskaffe en brændeovne.
Det fastlår seniorforsker ved Københavns Universitet, Niels Helding.
“Hver ny brændeovn, der tages i brug, vil spare os for fem tons CO2-udledning om året,” understreger Niels Helding.
Han henviser til, at brændefyring vil være CO2-neutral, da skovarealerne i Danmark og Europa er stigende. Der plantes både træer til erstatning for de fældede, og nye arealer inddrages løbende til skov. (Ingeniøren)
Artikel oprindelse: Den korte Avis - 13 marts 2013